Et regnestykke
der ikke går op
Udfordringerne i moderne storkøkkener vokser hver dag. Og nye krav tilføjes i stride strømme. Fra politikere, chefer, medier, pårørende. Og ikke mindst fra kunderne.
Klassiske udfordringer som at arbejde mere effektivt og spare penge presses af nye trends og krav, som at al mad skal laves fra grunden, at alle retter er ernæringsoptimale og fri for tilsætningsstoffer, og at råvarerne er lokalt dyrkede og/eller økologiske. Helst begge dele.
Desuden forventes det, at kantiner og spisesale i den offentlige sektor ikke skal skille sig ud fra en god restaurant. Man skal tilbyde en helhedsoplevelse uden at gå på kompromis med hverken smag, kvalitet, variation eller mangfoldighed på menuen.
Der mangler penge. Tid. Ressourcer. Somme tider viden. Andre gange motivation. Og meget ofte kræfter og energi. Det hele er et regnskab, der ikke går op.
Vores udviklingskok Frank Jakobsen har udviklet en række tips til, hvordan du på en enkel måde kan tilberede mad med mere smag og bedre konsistens.
Og dermed mener vi altså konkrete, praktiske tips. Ikke vævende formuleringer om, at det er vigtigt at bruge råvarer fra den rette producent osv. Små, brugbare tips, der gør en stor forskel. Med andre ord: Moderne madlavning fra bunden.
